Mobilindustrien har Apple og Samsung. E-handelen har Amazon og Alibaba. Tekstiltrykbranchen har plastisol og vandbaseret blæk! Vi ser her nærmere på de to rivaliserende farver inden for tekstiltryk, som kæmper en hård kamp om trykkeriernes gunst.

Plastisol, den detroniserede konge
Da plastisol i sin tid blev opfundet revolutioneredes trykindustrien. Med et kunne trykkere fremstille komplekse designs, trykke på enhver stoftype og effektuere massefremstillinger, de førhen kun kunne drømme om. Den teknologiske landvinding, plastisol var, gjorde, at branchen med tiden voksede til dens nuværende størrelse, og at døren åbnedes for en næsten grænseløs kunstnerisk udfoldelse, der ligger til grund for mange af de ikoniske logoer, vi kender i dag.

Men som nøglerne til Statsministeriet er den slags markedsdominans kun til låns. Over de seneste år er plastisols universelle popularitet aftaget, mens det mere (for)brugervenlige, teknologisk avancerede vandbaserede blæk har gjort sit indtog i plastisols fodspor. Friskmalede miljølove og indflydelsesrige miljøforkæmpere som Nike og Adidas har foranlediget et paradigmeskift omkring miljøkrav til tekstilbranchens fremstillingsprocesser og produkter, og bl.a. ført et komplet ophør af brug af ftalater med sig.

Da mange populære modevaremærker samtidig har taget vandbaseret blæks blødere hånd og bedre åndbarhed til sig, er plastisols fremstillingsprocesser, priser og trykbarhed uigenkaldeligt ændrede, hvilket har medført, at plastisol har tabt blækmarkedets førsteplads til vandbaseret blæk. 90% af alle trykvarer solgt i Europa i dag er fremstillede med vandbaseret blæk, og det forventes, at det nordamerikanske marked inden længe vil tage sig ligeledes ud.

Kan man sige, at det er fortjent på meritterne? Er vandbaseret blæk, uafhængigt af markedsdata, det bedst egnede blæk til tekstiltryk? Det ser vi nærmere på her.

Det perfekte blæk
I den bedste af alle verdener giver blæk os et blødt og let tryk med præcis farvematching, fuldendt klarhed, tilstrækkelig åndbarhed, en detaljerigdom, som præcist afspejler designet, en alsidighed, som tillader dets brug på et bredt udvalg af tekstiltyper, en ubændig holdbarhed, en ukompliceret brugsforskrift, kosteffektivitet og økologisk bæreevne. Det er vel ikke for meget at forlange?

Jo, desværre. Ingen enkelt blæk kan levere et sådant overflødighedshorn af egenskaber, så håbet om en let standardløsning dør en tidlig død. I stedet er vi tvunget til at hugge en hæl og klippe en tå, hver gang vi vil vælge det til lejligheden bedst egnede blæk. Disse hæle og tæer består af specifikke elementer, som udgør et blæks samlede effekt på stoffet og det endelige logo. Der er mange af disse elementer at overveje, men lad os kaste os ud i det og se nærmere på de vigtigste af dem.

1. Hånd
’Hånd’ defineres som produktets vægtindtryk og den måde, hvorpå blækket føles med fingrene efter applikation. I den ene ende af spektrummet har vi de blødeste og letteste tryk — det mest ønskede udfald — og i den anden de hårdeste og tungeste. Vandbaserede tryk giver nogle af markedets bedste t-shirttryk og er næsten helt uden hånd. Grunden til egenskabsforskellene mellem vandbaseret blæk og plastisol er plastisols plastikbase. Plastisol består af PVC-partikler eller andre polymere materialer indlejrede i en blødgører, og er i bund og grund flydende plastik. Når temperaturen på flydende plastik hæves, bliver det til et fast stof. Et plastisoltryk er således et lag af størknet plastik påført tekstilets overflade.

Mens vandbaseret blæk ikke er helt fri af plastik, kan det mestendels opløses i vand og absorberes af tekstilet. Når det tørres, fordamper opløsningsmidlerne, og de farvede bindingselementer bliver tilbage i en ganske lille blækdeponering. Det er denne til sammenligning mindre blækmængde, der giver den blødere hånd.

Hvidætse er en mønstermæssig nedbrydning af farvestof, som ofte bruges med vandbaseret blæk. Hvidætseblæk indeholder kemikaliet formaldehyd, hvis rolle er at blege farven ud af tøjet. Det tager sig især godt ud på farvet stof, men er kun effektivt på 100% bomuld. Ved nedbrydning af farvestoffer efterlades et næsten helt hvidt underlag. Tryk på mørkt tøj med plastisol forudsætter et hvidt underlag, som kan lægge basen for kulørte farver. Allerede inden alle farver er påførte, kan et tungt tryk indvirkes af denne metode. Fortyndere og teknikker til at reducere blækdeponeringen findes, men rigtige plastisoltryk med blød hånd er undtagelsen snarere end reglen.

Dommen: Vandbaseret blæk giver en blødere hånd end plastisol.

2. Farvekulør
For farveklarhed og -rigdom er plastisol især på mørkere beklædningsstykker en salig frelser. Vandbaseret blæk kan ganske vist frembringe kulørte og farverige tryk på lysere beklædningsstykker, men ikke med resultater på niveau med plastisol. Er tindrende farverigdom trykkets raison d’être, er plastisolblæk det bedste valg.

Plastisol har en manikæisk valør, som afsløres i den præcise årsag til blækkets evne til at bevare og gengive minutiøse farvesymfonier: Plastisol er en fast form, som i sin helhed forbliver på tekstilet, når det tørres, og gør trykket tungt og hårdt. Velsignelsen, som oplyser og udstråler, er således samtidig forbandelsen, som tynger og hærder.

Vandbaserede blæktryk på mørke beklædningsstykker har til sammenligning en svagere, mere afdæmpet farveudstråling. Hvor plastisol lægger sig på overfladen, absorberes vandbaseret blæk i et tyndt lag, og udstrålingen dæmpes i takt dermed. Vi bemærker dog, at dette sidestillingsdeficit stopper ved det stedsegrønne klassiske, vintage udtryk, som vandbaseret blæk leverer bedst. Afdæmpede farver, blød hånd og et forkomment look er kongevejen til the vintage look.

Dommen: Plastisol giver den rigeste farvekulør.

3. Farvepræcision
Det, som bevirker den overlegne farveudstråling, ligger også til grund for plastisols bedre color matching. Når nøjagtige farvevalg er afgørende – som det er ved varemærker – spiller blækket en stor rolle, og plastisol spiller den typisk bedst. Vandbaseret blæk har gjort fremskridt gennem de seneste år, men med stærkt varierende resultater, og endnu uden at slå plastisol. Alene forskellen i klarhed mellem de to blæk kan medvirke, at en farve fejlkonfigureres med op til flere farvetoner. Og så indeholder denne ligning endnu ikke engang ubekendte som farveblødning, tørring, trykindstillinger og Fanden og hans pumpestok.

Dommen: Plastisol giver de mest nøjagtige farver.

4. Holdbarhed
Begge blæk har en god sag i kappestriden om holdbarhed, hvor en omfattende række af faktorer kan have negativ indvirkning på trykket. Metoden, med hvilken blækket tørres, vil, uanset type, påvirke holdbarheden, mens blæktype og dennes kvalitet også indvirker på trykkets lødighed.

Brugerens potentielt ringe behandling og generelt mangelfulde hensyntagen til tøjets velvære er dog den langt største anstødssten til en kort levetid. Varmvask og ilde valgt vaske- og blegemiddel kan altid forventes at gøre kort proces med logoer. Alle disse er generelle faktorer, der gør sig bredt gældende i trykbranchen, men hos Jet Sport benytter vi vores egen unikke fremstillingsproces — som vi desværre må undlade at komme nærmere ind på her — der gør vores vandbaserede tryk mere holdbare end vores plastisolpendanter.  

Dommen: Vandbaserede tryk er mere holdbare end plastisoltryk.

5. Åndbarhed
Nej, åndbarhed har ikke noget med spiritualitet at gøre. Det er et udtryk for tøjs evne til at lade sved slippe hurtigt væk fra kroppen, så det ikke føles vådt — en egenskab især sportstøj drager fordel af. Vandbaseret blæk absorberes dybt ned i stoffet og lader mange mellemrum mellem fibrene uberørte. Dette gør vandbaserede tryk mere åndbare end plastisoltryk, som med deres overfladeplacering i højere grad lukker mellemrummene til og forhindrer sved i at migrere væk fra huden. Et tykt plastisollag, som udgør et stort, solidt tryk kaldes til tider en ”svedlappe.” Da opløsningen ikke fordamper i forbindelse med tørringen, og plastikkens kemiske forbindelser binder til hinanden, skaber det en uigennemtrængelig plastikoverflade, som holder fugt og luft ude.

Dommen: Vandbaserede tryk giver bedre åndbarhed end plastisoltryk.

6. Alsidighed
Med ’alsidighed’ mener vi evnen til at kunne bruges på forskellige stoftyper, sammen med forskellige blæktyper og tilsætningsstoffer, og under forskellige trykforhold. Disse omstændigheder er vigtige for tekstiltrykkerier, som af omkostningshensyn altid forsøger at holde fremstillingsprocesserne så enkle som muligt. Plastisolblæk kan anvendes til snart sagt ethvert trykformål.

Det samme kan ikke siges om vandbaseret blæk, som er bedst egnet til rene bomuldstekstiler. Blandede tekstiler skaber problemer, da de syntetiske dele ikke absorberer blækket på samme måde som bomuld gør, og trykker du vandbaseret blæk på ren polyester kommer du for alvor ud på dybt vand. Når polyester når op på temperaturer over 140° — standardtemperaturen for tørring af de fleste blæk — åbnes stofporerne og lader trådenes farver bløde igennem og flyde ind i blækket. Dette er årsagen til, at hvidt tryk på sorte polyestertrøjer bliver gråt. Brug af vandbaseret blæk vil uundgåeligt sætte grænser for, hvilke stofmaterialer kan benyttes.

Dommen: Plastisol er mere alsidigt end vandbaseret blæk.

7. Bæredygtighed
Ført an af miljølove og enkelte store varemærker har især det seneste årti set en bølge af økologisk tænkning, som har søgt at reducere brugen af PVC og helt stoppe brugen af de endnu mere giftige ftalater. Grundet denne bølge er vandbaseret blæk blevet markedsført som et mere miljøvenligt alternativ.

Men om vandbaseret blæk rent faktisk er mere miljøvenligt er ganske situationsafhængigt. Hver enkelt blækløsning har et unikt fodaftryk, og der er afvejninger ved vandbaseret blæk, som delvist negerer de gode egenskaber, blækproducenter foretrækker at fremhæve. Nogle af de påstande, som synes at vinde frem om fortræffeligheden af vandbaseret blæk, er i bedste fald tvivlsomme. Vandbaseret blæk indeholder eksempelvis også plastik i form af Akryl (bl.a. kendt som Plexiglas) og andre bindemidler.

Vandbaseret blæk er ganske vist fri af PVC, men bruger til gengæld opløsninger, som fordamper og efterlader pigmenterede bindemiddelsingredienser på tøjet. Vand er den primære opløsning, men det ledsages ofte af andre opløsninger som formaldehyd og sprit. Disse opløsninger kan være skadelige og udsætte trykmaskiner for risici, hvis de ikke er tilstrækkeligt beskyttede mod bestemte dampe.

Vandbaseret blæk kræver desuden et større energiforbrug i fremstillingsprocessen. Tørringsprocessens uddrivelse af fugt er typisk mere tidskrævende end ved plastisol, mens produktionsudbyttet generelt er lavere og derfor giver flere affaldsprodukter. Disse hældes ofte — nogle gange fejlagtigt, andre gange med vilje — ned i afløbet. Affaldsprodukter af plastisol, derimod, kan efter tørring bortskaffes på samme vis som almindelig plastik.

Dommen: Vandbaseret blæk er en my mere bæredygtigt end Plastisol.

8. Prisbillighed
Bløde soft-hand tryk er voldsomt populære for tiden, hvilket alene bidrager til vandbaseret blæks renæssance. Hvad måske ikke er bredt indset, er, at denne genkomst typisk akkompagneres af højere priser. Mange trykkerier prissætter det sågar som premium eller specialty-blæk. En mulig grund til dette er de mange besværligheder, som arbejde med vandbaseret blæk ofte medfører. Vandbaseret blæk tørrer for et godt ord på maskinen og flyder målbevidst ned i snart sagt hver eneste sprække og fordybning, det kan komme i nærheden af. Det er svært at overdrive, hvor møjsomt — ofte umuligt — det er at rense og rengøre en trykmaskine, som uden rettidig omhu har været favnet af vandbaseret blæk.

Tilpas hurtig gennemførelse af trykprocessen inden blækket tørrer udgør en del af sådan rettidig omhu (fristforlængelse lader sig opnå formedelst tørringshæmmende tilsætningsstoffer), mens hensigtsmæssig opbevaring og håndtering medvirker til at forhindre, at blækket tørrer i beholderen og bliver ubrugeligt. Det faktum, at klimaer varierer fra sted til sted, bevirker, at ikke to trykkerier er ens.

Efter endt fremstilling og efterfølgende tørring — som kommer med sine helt egne udfordringer — venter en omfattende rengørings- og oprydningsproces, hvor ubrugt blæk hældes tilbage i beholderen, blandes med vand, så det forbliver flydende, og stilles tilbage på hylden. Al blæk, som endte dets dage på eller i maskinen, fjernes med trykvand over en specialvask. I kontrast til vandbaseret blæk har plastisol en bedre konstans, som gør det til at arbejde med i længere tid ad gangen, uden behov for tilsætningsstoffer.

Dommen: Plastisol har de laveste fremstillingsomkostninger.

9. Og vinderen er…
Hvilket trykblæk bør du så foretrække? Den endelige score er efter vores individuelle domme 4-4. Vores analyse ender altså uden en vinder og et tilhørende let svar.

Med dets kalejdoskopiske spektrum af fremstillingsmaterialer og slutprodukters brugsformål, hvorunder hvert produkt frembringes fra unikke opskrifter, behøver tekstiltrykkets verden en udtalt grad af adræthed. Kunden og produktfremstilleren må sammen overveje produktets egenskaber og brugsformål og ad hoc beslutte sig for, hvilket blæk er bedst til lejligheden. Der findes ingen universelle løsninger.

Men okay, da. Lad os med ryggen mod muren alligevel udlægge to brede retningslinjer for brug af plastisol og vandbaseret blæk, som kan hjælpe fabrikanter lidt på vej:

1) Skal der på et tekstil med lyse farver trykkes et detaljeret design med dæmpede farver, er vandbaseret blæk trykkets foretrukne vehikel.
2) Skal der på et tekstil med mørke farver trykkes et knap-så-detaljeret design med lyse farver, er Plastisol trykkets foretrukne vehikel.

Dommen: Tekstiltryk og tilhørende god farveapplikation er en kunstart såvel som en videnskab.

Tak, fordi du læste med.

‍