Væksten
Tekstiltryk forventes at udvikle sig markant i fremtiden. Ifølge en stor markedsanalyse forventes markedsværdien at forøges til €4,9 mia. i 2023. Selvom digitaltryk kun repræsenterer 5% af hele verdens stoftryk, menes det, at en betragtelig andel af markedet kan erobres. Det ventes, at markedsandelen inden for de næste 15 år vil stige til 50%.
Produktion og salg af tekstiltryk til boligdekoration, såvel som reklamebannere til udendørs brug, forventes at stige markant, siger markedsanalysen. Bannere og flag kan nu fremstilles med stadigt mere tilgængelige UV-modstandsdygtige blække. Tryk vil have alle fordelene, et fotografi har, inklusive flotte farveovergange og brede farvespektrummer, såvel som den ekstra gevinst ved at være modstandsdygtig over direkte solskin. Jet Sport benytter den seneste nye teknologi og viden, som muliggør problemfri brug af digitale tekstiltryk.
Trykmaskineproducenter fatter også interesse for digitale tekstiltryk. Udvidelse af sortimentet af tilgængelige trykoverflader synes at være den rigtige strategi til at generere flere indtægtskilder. Højtprofilerede teknologi- og trykvirksomheder, som specialiserer i design- og tryksoftware, har i sinde at udvikle sine produkter på sådan vis, at trykkere hurtigt kan påtage sig mere farvesublimations- og pigmenttrykning, uden først at skulle udskifte deres software.
Tekstiltryk inden for trykindustrien
Effekten af teknologiske fremskridt på tekstilindustrien er svær at overdrive. Tekstiltryks fordele og gevinster har en stor indflydelse på modeindustrien, hvor de bidrager med nye løsninger, som modedesignere og tøjvaremærker med stor lyst lader indgå i deres forretningsstrategier. Muligheden for at sælge brugerdefinerede varer er uden tvivl den mest iøjnefaldende fordel for tøjfabrikanter. Der efterlades plads til individualisme, idet der ingen krav er om minimumsordrer. Små bestillinger er meget omkostningseffektive inden for pigmenttryk, hvorfor print-on-demand (brugerdefinerede løsninger, som trykkes på stedet) forretninger bliver stadigt mere populære.
Bæredygtighedens rolle
Tekstiltryk vil i fremtiden gøre fire store fremskridt. Trykket vil være hurtigere, mindre arbejdsintensivt, mindre tidskrævende og forbruge mindre vand. I takt med deres stigende popularitet, vil bæredygtighed bane vejen for alle virksomheder, store som små. Varemærker er mere end nogensinde før klar over, hvilke miljørelaterede tiltag de kan implementere, såsom reducering af CO2-udslip og minimering af affaldsproduktion. Restfarver og -kemikalier må og skal elimineres inden for analoge tryk såsom rammetryk. Disse elementer er skadelige for miljøet, og vask af rammer mellem trykning forbruger vand og energi, men med denne form for trykning lader sådanne handlinger sig ikke undgå. Digitale pigmentblæktryk er en meget miljøvenlig trykmetode, idet den gør brug af hverken vand eller giftige kemikalier.
Konklusion
Tekstilers fremtid lader sig egentlig ikke forudsige — fordi den er her allerede. Vi kan allerede se alle fordelene, den bringer til torvs, finde daglig anvendelse inden for mode- og tekstilindustrierne. Vi kan dog se for os pigmenttrykningens fremtidige, dominerende rolle. Af alle for nuværende tilgængelige trykmetoder er pigmenttrykning den mest miljøvenlige. Pigmentblæktrykning har ligeledes det største udvalg af underlag til trykning. Sidst, men ikke mindst, sikrer vi her hos Jet Sport os, at du overholder alle miljømæssige standarder og arbejder for tilblivelsen af en bæredygtig verden.